Jobbeskrivelse
CHART søger en engageret og strategisk stærk person til at lede kommunikationsafdelingen. Som Head of Communications vil du spille en central rolle i udviklingen og implementeringen af en helårlig kommunikationsstrategi, der styrker CHARTs synlighed og position både nationalt og internationalt.
Dit primære ansvarsområde vil være at planlægge og eksekvere kommunikationsindsatsen på tværs af platforme, herunder det digitale univers og onlineplatformen CHART Journal. Rollen indebærer ansvar for presse- og medierelationer samt den overordnede marketingstrategi. Du vil arbejde tæt sammen med grafiske designere og fotografer for at sikre en stærk visuel og redaktionel profil.
Du vil indgå i et mindre team af dedikerede kolleger, der vokser i takt med, at vi nærmer os afviklingen af CHART den sidste weekend i august. CHART er en dynamisk arbejdsplads, hvor ambitionsniveauet er højt, og vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø i historiske omgivelser på Det Kgl. Danske Kunstakademi på Charlottenborg.
Som en del af core-teamet vil du være involveret i hele processen omkring udviklingen af CHART, fra de første strategiske overvejelser til implementeringen af nye tiltag og selve eksekveringen i august.
Interior view of the Art Fair inside Kunsthal Charlottenborg at CHART 2025
Photo by Joakim Züger / BARSK Projects
Ansvarsområder
- Overordnet ansvar for udvikling og implementering af CHARTs samlede kommunikationsstrategi
- Udvikling af pressestrategi samt udarbejdelse af pressemeddelelser i tæt dialog med eksterne PR-samarbejdspartnere
- Styring af kommunikationsbudgettet, herunder indkøb og booking af annonceplaceringer på tværs af print, digitale og udendørs medier
- Ansvar for produktion af trykte materialer i forbindelse med kunstmessen, herunder skilte og øvrig visuel kommunikation på messen
- Booking og koordinering med eksterne fotografer for at dokumentere CHART
- Produktion af indhold og drift af digitale platforme, herunder hjemmeside (baseret på Craft CMS), sociale medier (primært Instagram, LinkedIn og Facebook) samt nyhedsbrev (via Mailchimp), inkl. planlægning og eksekvering af betalte sociale mediekampagner
- Udvikling og udarbejdelse af strategi og redaktionelt indhold til CHART Journal
- Udvikling og implementering af grafiske assets i samarbejde med eksterne grafiske designere
- Vedligeholdelse og udvikling af nyhedsbrevsdatabase samt udarbejdelse og udsendelse af kampagner
- Ledelse og koordinering af kommunikationspraktikant
Krav
- Kandidatgrad i Kommunikation, Journalistik el.lign.
- Minimum 5 års erhvervserfaring fra kommunikations- eller PR-stillinger
- Stor interesse for kunst og kultur prioriteres
- Fremragende kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- Erfaring med udvikling og implementering af kommunikations- og marketingstrategier
- Erfaring med budgettering og håndtering af kampagner
- Har kendskab til Adobe-pakken – særligt Photoshop og InDesign
- Erfaring med at planlægge og styre produktion af printmaterialer, skilte og grafiske produkter
Arbejdsforhold
- Fuldtidsstilling – start snarest
- Arbejdstid: 9 – 17, mandag til fredag
- Forlænget arbejdstid kan forventes i travle perioder
Send din motiverede ansøgning og CV til fair@chartartfair.com seneste 23. april – skriv “Head of Communications” i emnefeltet.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til CHARTs direktør, Julie Quottrup Silbermann på tlf. +45 2681 2887
CHART er en fond, der lægger vægt på mangfoldighed og lige muligheder. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at ansøge uanset køn, race, religion, seksuel orientering.
Om CHART
CHART sætter den nordiske kunstscene på verdenskortet og styrker dens rolle i samfundet. Som Nordens førende platform for samtidskunst samler CHART hele kunstmiljøet – fra de nyeste talenter til de etablerede kunstnere – og skaber en central indgang for internationale parter til den nordiske kunstscene.
CHART er en non-profit organisation, der blev grundlagt i 2013 af 5 gallerier. I dag er CHART en Erhvervsdrivende fond med en professionel bestyrelse. Sideløbende med det årlige event i august, arbejder CHART året rundt med at formidle samtidskunst og de deltagende galleriers udstillinger via online- platformen CHART Journal.